|
10 spørgsmål til Miska
Ynglingsbeskæftigelser:
At gå spor, men også gerne eftersøgning og feltsøg. Grave i sand og svømme er også rigtig sjovt.
At løse opgaver for at få guffer er bare SÅ morsomt. Jo vanskeligere - jo bedre.
Bedste legetøj:
Plysdyr med sjove lyde. Det skal ikke bare være pivedyr, men mere specielle lyde.
Store plastikdunke!
Hoppebolde eller yogabolde er rigtig sjove, de holder bare ikke altid så længe...
Ynglingssteder:
Stranden! Meget gerne vesterhavet. Jeg vil hellere til stranden end i skoven. Vandski-søen er også OK.
Livretter:
Menneskemad, især kylling og laks. Og så selvfølgelig alt hvad Gittes og mor laver af mad! Man spiser godt hos hende.
Bedste hundeven:
Paya, min tervueren -veninde. Hun er kun et ungt fjols, men hun er faktisk meget charmerende - og så har jeg (næsten) selv opdraget hende...
Eller kan jeg bedst lide små hunde, allerhelst gravhunde.
Soveplads:
Sofaen eller Gittes kaneseng. Den er nærmest en kæmpe hundekurv. Vi kalder den sandkassen.
Bedste ferie:
Sommerhus! jeg elsker sommerhuse, fordi menneskene har masser af tid, når de er der og vi laver kun hyggelige ting.
Ynglingsplante:
Græs. Jeg elsker friskt lysegrønt græs! Jeg spiser det eller jeg ruller i det. Jeg kan også godt lide at rulle i lyng.
Bedste råd til mennesker:
Brug ikke så meget tid på firkantede ting. Det bryder hunde sig ikke om. Hunde vil helst beskæftige sig med runde ting! Det er også sundest for mennesker...
Det værste jeg ved:
Torden, fyrværkeri, sure hunde og vrede mennesker...
|
12 år og still going strong
Miskas side
Mit fulde navn er Miska Nuller Lang-Tynd-Tung.
Jeg bliver også kaldt grevinden - fordi jeg er en værdig ældre dame.
Nuller hedder jeg fordi jeg elsker at blive nusset.
Efternavnet Lang-Tynd-Tung har jeg fået fordi jeg elsker, at overraske mennesker ved at slikke dem i ansigtet, når de mindst venter det!
Jeg er en laboco (labrador-border-collie blanding) født i 1998 på en gård i Ry ved Silkeborg.
Min mor var en gul labrador og min far en border collie.
Begge mine forældre var arbejdende.
Jeg havde 5 søskende: 1 søster og 4 brødre. Vi piger var korthårede. Drengene var langhårede. Vi havde alle hvide poter og en hvid plet på brystet. Vi havde en god opvækst hos nogle søde, rare mennekser i et super miljø.
Jeg valgte selv mit menneske og ikke omvendt. Første gang Gitte besøgte os hvalpe, foretrak jeg at kravle rundt overalt på hende, frem for at lege med mine søskende. Da jeg var 8 uger gammel og Gitte skulle hente mig, spiste jeg for en sikkerheds skyld hendes ene ørering, -så hun var nærmest nødt til at tage mig med hjem. Øreringen dukkede vist i øvrigt aldrig op. Måske er den inden i mig endnu...
Træning og konkurrencer i DcH
Da jeg var 8½ uge gammel begyndte jeg at gå til træning i DcH. Vi startede på hvalpehold i DcH Ringkøbing. Der lærte jeg min første gode ven Emma at kende. Emma er gravpuddel, lidt ældre end mig og en meget bestemt dame, men hun er sød ved mig. Vi kunne lege i timevis. Jeg fik også mange andre venner. Mennesker såvel som hunde.
Mit menneske blev uddannet som træner og afprøvede alt muligt på mig. Da jeg var blevet rigtig dygtig, tog vi en del ud til lydighedskonkurrencer. Det holdt vi først op med, efter at vi var flyttet til Aabenraa. Da jeg var cirka 5 år gammel og B hund. Jeg havde ellers længe forsøgt at forklare mit menneske, at det der med konkurrencer - det brød jeg mig altså ikke om. Man fik jo ingen belønning - uanset hvor dygtig man var. Desuden var der også altid nogle, der råbte højt til de konkurrencer. Det kan jeg ikke lide. Heller ikke hunde, der gøer hele tiden. Heldigvis fik det da en ende med alt det konkurrencepjat og så kunne jeg nøjes med at lave det jeg syntes er sjovt.
Legehold, sjov træning og spor
I DcH Aabenraa har jeg mest været på Pernilles hold med små hunde. Det er et legehold. De råber ikke og så må jeg lave lige hvad jeg vil. Alle på holdet giver mig guffer og nusser mig. Desværre har mit menneske ikke haft så meget tid til at træne på holdet i lang tid.
Heldigvis er vi så en gang imellem ude og træne spor. Det er jeg helt vild med. Først går mit menneske (eller en anden) en tur og de taber mærkeligt nok altid nogle ting undervejs. Efter et stykke tid kommer jeg så ud med sele og lang line på og snuser mig frem til, hvor de har gået og finder alle de ting de har tabt. Det er SÅ sjovt. Jeg får en kæmpe belønning hver gang jeg finder de tabte ting. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor de ikke passer bedre på ting, de tilsyneladende er så glade for...
Af og til sker det også, at et eller flere af de mennesker, der træner sammen bliver væk. Så skal jeg også hjælpe. Jeg drøner afsted og leder efter den forsvundne og når jeg finder vedkommende, så må jeg sige "vov" alt det det jeg kan og får en masse ros for det. Hjemme i haven, må jeg nemlig ikke så gerne gø. Det kan godt være svært at lade være med når nabohundende gør...
Jeg er godt nok 12 år, men vil stadig gerne lege med mit menneske. Ikke med andre hunde - det er jeg trods alt for voksen til! Om aftenen kan Gitte også godt finde på at gemme guffer i hele huset og haven, i håndklæder eller i kludekassen. Så skal jeg finde dem eller pakke dem ud. Måske putter hun guffer i trælegetøjet eller smører leverpostej i "kong"en. Det er jeg helt vild med. Jeg forstår bare ikke hvorfor hun ikke gør det hver dag.
Min hverdag
På hverdage passer jeg på huset alene i 6-7 timer. Mit menneske er ude og gøre kedelige "firkantede" ting. Jeg har somme tider været med hende, men det er SÅ kedeligt, at det gider jeg ikke mere.
Inden mennesket tager afsted om morgenen går hun med mig rundt på stierne i området, så jeg kan læse min Pee-mail. Det er også meget vigtigt, at holde mine markeringer ved lige i omegnen.
Når hun kommer hjem om eftermiddagen går vi tit i seng en time. Det er hyggeligt. Senere går vi som regel en tur. Det kan være på stierne, eller ovre på de store arealer omkring skolen. Måske kører vi ud til Vandski-søen eller en af de andre søer. Der er ikke ret langt, men ingen af os gider at gå langs landvejen, så vi kører derud. Somme tider tager vi skoven et eller andet sted. Hvis vi er ved søen eller på marken, så graver jeg musehuller ud. Jeg bliver ved, indtil jeg finder musereden. Jeg skal jo se om der er museunger i.
Andre gange kører vi til Kaninstranden nede ved Enstedværket. Når vi er ved stranden i sommerhalvåret elsker jeg at svømme. Jeg er også helt vild med at finde huller, der endnu ikke er gravet ud. Jeg kan på rekordtid grave kæmpehuller, som jeg så ruller i. Jeg er så glad for at grave, at jeg gøer i vilden sky mens jeg graver. Mit menneske gider ikke høre på al den larm, så hun forsøgte i mange år, at få mig til at stoppe. Men jeg gøer altså når jeg er glad - basta!
Jeg elsker at gå ture med en pind i munden. Helst en meget stor pind, for så ser jeg meget vigtig ud og de andre hunde lader mig gå i fred. Jeg gider nemlig ikke hilse på alle de hunde jeg møder. Jeg passer mine gode venner - de andre er jeg ligeglad med.
De fleste dage ser vi Paya og Pernille. Enten kommer de hjem til os om aftenen eller vi tager ud til dem. Andre gange mødes vi klubben eller et andet sted. Paya er et fjollehovede, men hun er jo også så ung - og så er hun blondine...
Jeg har lært Paya mange ting. Hun er blandt andet blevet rigtig god til at rydde op. Det er fint, for når hun henter ting og afleverer dem til menneskene, så får jeg også en belønning. De unge skal jo lære at bestille noget. Jeg har også lært hende at grave, finde guffer på græsplænen, passe på haven og mange andre væsentlige ting. Hun er såmen ved at blive en helt fornuftig hund!
Jeg mener selv, at jeg er ansat til at passe godt på huset og haven. Det er jo ikke kun katte, der skal holdes på afstand, der er også en masse store fugle i luften. Store fugle spiser mad og skal jages væk! Solsorte og små fugle er Ok. De spiser ikke ret meget. Pindsvin er også OK, de nusser stille og roligt rundt. Når nabohundene gøer, må jeg hellere se efter hvad der er galt. Jeg kender de folk og hunde, der bor i området og kommer dagligt. Jeg skælder kun ud, hvis der kommer fremmede på fortorvet. Nåe, ja - jeg kan altså også komme til det, når nabohunden Kenzo gøer...
Bromølle
Vi kommer jævnligt til Bromølle, hvor Gittes mor bor. Der er rigtig dejligt. Der er en kæmpe have det ligger ved siden af et fuglereservat. Der fiskehejrer, gæs og andre store fugle, der skal holdes væk fra haven. Jeg arbejder hårdt, når jeg er derovre. Jeg drøner rundt og jager fugle væk. Jeg får skam en god løn for det. Maden er fantastisk og der er nok af dem. Somme tider ligger jeg også ved hjørnet af huset og holder øje med hvem der går forbi ude på gaden. Der kommer mange gående med hund. Gittes mor samler også guffer til mig. I hendes fryser er der en pose, hvor hun putter alle kødrester i. Dem får vi så med hjem til vores egen fryser en gang imellem og de bliver så brugt til træning. Gitte kalder det "mors blandede guffer". Andre hunde er også helt vilde med dem, men jeg vil helst ikke dele for meget ud af dem.
Sommerhus i Ahl
Pernilles familie har et sommerhus i Ahl ved Ebeltoft. Der er vi somme tider sammen med Pernille og Paya. Der er bare SÅ dejligt. Stranden er lige ved siden af og haven er stor og interessant. Der bor nemlig en grævling i den bagerste ende af grunden. Jeg elsker at være der. Vi går mange ture, bader og graver og finder guffer i haven. Menneskene har masser af tid og er glade, når vi er der. Det eneste jeg ikke gider, er at gå rundt i Ebeltoft. Jeg vil hellere passe på bilen, når vi er derinde.
Ringkøbing
Somme tider tager vi til Tim ved Ringkøbing og besøger Mariette. Mariettes to gamle hunde Emma og Regina er desværre ikke mere. Emma og Mariette har jeg kendt siden jeg var lille. Emma var gravpuddel, hende kunne jeg rigtig godt lide. Regina var en schæfer, der var i mine øjne blev ved at være en hvalp!
Nu har Mariette fået en ny schæfer, som hedder Roberta. Når vi er sammen er det næsten lige som sommerhus. Menneskene gør hyggelige ting og vi går mange ture. Jeg er jo vokset op i Ringkøbing og det er dejligt at komme tilbage og tjekke hundeskoven og de øvrige kendte steder. Jeg elsker vesterhavet og der tager vi selvfølgelig også ud. Derude findes der store plastikdunke man kan lege med. Det er noget af det sjoveste jeg ved.
|
